Post Danmarks internationale brevkvalitet tilbage i topPost Danmark06/09-2003 Post Danmark fik i 2. kvartal 2003 rettet så meget op på sin internationale brevkvalitet, at virksomheden igen er EU's hurtigste. - Flere dages voldsom snestorm i januar betød totalt stop for post til udlandet. Derfor blev Post Danmark i første halvår af 2003 for første gang i lang tid placeret dårligere end nr. 1, når det gælder kvalitetsmålingen af breve til udlandet. - Heldigvis er det lige siden gået fremad, så vi nu igen er EU's hurtigste. Det vil vi gerne blive ved at være, og vi regner med, at vi kan gøre det så godt, at målingerne vil vise, at vi er nr. 1 for hele 2003, siger international kvalitetschef Christian Bruun, Post Danmark. De internationale kvalitetsmålinger, der omfatter 18 europæiske lande, foretages for International Post Corporation (IPC). Det er EU-Kommissionen, der fastsætter målene for omdelingen af post inden for EU. Ifølge de mål skal 85 pct. af brevene være ude hos modtageren inden for tre dage efter afsendelsen. IPC's målinger viser, at 97,4 pct. af de ankommende breve i første halvår 2003 blev ekspederet inden for fristen. Det er en forbedring i forhold til samme periode 2002, hvor kvaliteten blev målt til 96,5 pct. Til gengæld var kvaliteten på de afgående breve ikke på niveau med tidligere. Her blev Post Danmarks kvalitet i første halvår 2003 målt til 96,5 pct. mod 97,8 pct. i samme periode året før. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |